Oliefyrsservice til private i hele landet

Med service af dit oliefyr sørger vores specialiserede teknikere for årlig vedligeholdelse, som sikrer en bedre udnyttelse af fyringsolien. Det forlænger levetiden på oliefyret, men det giver også en tryghed for, at dit oliefyr fungerer optimalt året rundt.

Hos LYGAS tilbyder vi flere forskellige serviceaftaler, så du kan få en løsning, der passer til dine behov, uanset hvor i landet du bor (dog kun til brofaste øer).

Fordele med LYGAS’ oliefyrsservice

Som kunde hos LYGAS kan du hurtigt spare penge, hvis du tegner en serviceaftale på dit oliefyr. Faktisk kan du spare op til 15% af dit olieforbrug med et årligt serviceeftersyn, men fordelene stopper ikke her. Med oliefyrsservice hos LYGAS får du følgende fordele:

  • Optimal fyringsøkonomi
  • Oliefyret fungerer, som det skal
  • Forlængelse af oliefyrets levetid
  • Forebyggelse af driftsstop
  • Tryghed hele året

Oliefyrsservice uanset type af oliefyr

Hos LYGAS kan du bestille et eftersyn af dit oliefyr uanset hvilken type oliefyr, du har. Vi servicerer både et almindeligt oliefyr og et kondenserende oliefyr.

Forskellen er, at et kondenserende oliefyr opvarmer vandet i radiatorsystemet med den varme røg fra forbrændingen af olien, mens det almindelige oliefyr bruger afbrændingen af olien til opvarmning.

Hvilken oliefyrsservice passer til dig?

Du kan vælge mellem fire serviceaftaler hos LYGAS. Her får du mulighed for at vælge, om oliefyrsservicen skal være med eller uden frie udkald. Det betyder, at hvis dit oliefyr går i stå, kan du tilkalde en tekniker, som finder fejlen og udbedrer den, hvis det er muligt.

Nedenfor kan du se de forskellige oliefyrsserviceaftaler, LYGAS tilbyder:

  • 1-årig serviceeftersyn med frie udkald til et almindeligt oliefyr (kr. 1.995 pr. år) - Læs mere her
  • 1-årig serviceaftale med frie udkald og eftersyn til et kondenserende oliefyr (kr. 2.400 pr. år) - Læs mere her
  • 1-årig serviceaftale med eftersyn og uden frie udkald til et almindeligt oliefyr (kr. 1.525 pr. eftersyn) - Læs mere her
  • 1-årig serviceaftale med eftersyn og uden frie udkald til et kondenserende oliefyr (kr. 2.150 pr. eftersyn) - Læs mere her

Hvad koster oliefyrsservice?

Prisen på oliefyrsservice afhænger af dit oliefyr og hvilken serviceaftale, du vælger. Hvis du vælger et årligt serviceeftersyn med frie udkald, er prisen kr. 1.995 pr. år, hvis du har et almindeligt oliefyr. Omvendt er prisen kr. 1.525 pr. eftersyn, hvis du vælger en 1-årig serviceaftale med eftersyn og uden frie udkald.

Hvad omfatter et eftersyn?

Når du bestiller et serviceeftersyn af dit oliefyr hos LYGAS, sørger vores teknikere for, at oliefyret fungerer optimalt. Derudover forebygger service af oliefyret både driftsstop og forlænger levetiden. Et eftersyn udført af vores specialiserede teknikere omfatter blandt andet følgende:

  • Adskillelse og rensning af brænder
  • Rensning af brænderrør
  • Kontrol af sikkerhedskomponenter
  • Justering af olietryk
  • Tilstandsvurdering af brænder/kedlen
  • Energitest


Bestil et årligt eftersyn

Det er ikke længere lovpligtigt med et årligt eftersyn af dit oliefyr. Alligevel er det en god idé, hvis du får renset kedlen én gang om året. På den måde sikrer du, at oliefyret kører, som det skal, men et serviceeftersyn er også både god ved miljøet og for din pengepung.

Det hænger sammen med, at du nemmere undgår, at der opstår kulilteudslip eller andre farlige situationer grundet utætte pakninger eller lignende situationer, som bliver taget hånd om ved eftersynet. Det sikrer samtidig, at dit oliefyr udnytter fyringsolien optimalt.

Er dit oliefyr gået i stå?

Står du i en situation, hvor dit oliefyr er gået i stå, er der et par ting, du selv kan gøre for at forsøge at sætte gang i oliefyret igen. Start altid med at kontrollere, at der er tændt for strømmen på oliefyret. Hvis strømmen er tændt, tjekker du derefter, om der er skruet op for kedeltermostaten. Til sidst tjekker du, om der er olie på tanken.

Efter du har gennemgået de tre trin, holder du den røde advarselslampe inde, som lyser. Lampen vil altid lyse, når dit oliefyr har været ude af drift. Efter cirka to-tre minutter vil brænderen starte igen. Hvis det ikke er tilfældet, kan du ringe til os på 50 13 14 15.

Udnyt fyringsolien bedst muligt

Hos LYGAS har vi mere end 30 års erfaring med vedligeholdelse og eftersyn af oliefyr. Vi har siden første dag haft en målsætning om at blive din foretrukne leverandør inden for energi og ventilation – og det er stadig vores mål i dag.

Vi er 100% uafhængige. Det betyder, at du altid får den rådgivning, som tjener dig bedst. Har du spørgsmål til vores oliefyrsservice, er du velkommen til at kontakte os eller ringe til os på 50 13 14 15. I fyringssæsonen (fra 1. oktober til 30. april) sidder vi klar indtil kl. 22:00 alle ugens dage. Det gælder også i weekender og på helligdage.

 

LYGAS Energiteknik A/S

Dybendalsvænget 3

2630 Taastrup

CVR-nr. 12935986

 

Om os 

Ledige stillinger

Persondatapolitik

 

 

Kundeservice

Telefon: 50 13 14 15

eller kontakt os her

 

Åbningstider  

Mandag-torsdag kl. 8.00 - 16.00

Fredag kl. 8.00-15.30

 

Bogholderi

Mandag-fredag kl. 9.00 - 15.00

Fra 1. oktober til 30. april

Vagtåben indtil kl. 20.00

Teknisk vejledning (per telefon)

fra kl. 20.00 - 22.00